[Vers 1: Ordkløveren]
Du er lille og fortabt, stille og forsagt
Men på vagt og stiller skarpt på livets akter før de ta’r fart
Et lille barn der ik ka sige fra, men bli’r siet fra
Når weekendfar bli’r fuldtidsdranker i den frie bar
Et trekantsdrama mellem dig og far
Og alkoholen som den knap så rare manipulerende sparringspartner
For far han makker ret og jagter promiller i blodet
Mens du mærker angsten stige dig til hovedet
Det ligner ik noget med DRUK, men livet er smukt
For far, når han ta’r på virkelighedsflugt
Og du bli’r et produkt af det lort som du glor på!
Mistilliden vokser til en mand du ik ka stole på!
Han er en far som du helt sikkert ik vil lign’
Men du elsker ham… så I finder melodien
Og den er fin: Han finder peace på krigsstien med sprit og billige grin
Mens du grædefærdig finder trøst ved spillemaskinen
Der flere timers underholdning i lidt småpenge
Du fiks på fingrene, af pligt, men ogs’ fordi du digger det
At spille Ninja Kid til tops så tosset som du vil
For hvis du ender game over, vil der komme efterspil
[Omkvæd: Ordkløveren & Jos]
Lille Knægt, giv den op for din far og mor
Som sørger for, at æblet ikk falder langt fra stammen
For inden du får sagt et ord, er dit liv sat i glas og ramme
Med den sociale arv som rettesnor
Lille Knægt, giv den op for din far og mor
Som sørger for, at æblet ikk falder langt fra stammen
For inden du får sagt et ord, er dit liv sat i glas og ramme
Med den sociale arv som rettesnor
[Vers 2: Jos]
Du er lille og fortabt, du er stille og forsagt
Og selvfølgelig er mor intet mindre end forgabt
Du vil vinde hendes agt, og har nærstuderet
Hvert et ord hun siger, vil så nødigt være malplaceret
Inderst inde er du barn, men du’ voksen
Hver gang mor pumper medicin i kroppen
Dopet på tabletter, du er hendes væbner
Så skabet det’ lukket for skeletter - ”du en engel”
Jagter mamas mål, men det svært at score
Når din karakterbog er hendes talmud thora
Alt det lort er svært at gennemskue for en dreng på 12
Der vil klare sig godt, du siger ikke nej til folk
Det feje hold, men du får hurtigt lært spillet:
”vi har det godt, når vores glansbillede holder vand”
Så du sidder vandkæmmet, klar til at svare
På alt andet end hvilken baggrund du har
Du bluffer, så vanære og skam bliver druknet
Vuggegaven er en åben invitation til den lukkede
Mor hvisker sønnikes navn, vil have du løfter arven
At mønsterbarnet får succes før hun kysser graven
[Omkvæd: Ordkløveren & Jos]
Lille Knægt, giv den op for din far og mor
Som sørger for, at æblet ikk falder langt fra stammen
For inden du får sagt et ord, er dit liv sat i glas og ramme
Med den sociale arv som rettesnor
Lille Knægt, giv den op for din far og mor
Som sørger for, at æblet ikk falder langt fra stammen
For inden du får sagt et ord, er dit liv sat i glas og ramme
Med den sociale arv som rettesnor
Du er lille og fortabt, stille og forsagt
Men på vagt og stiller skarpt på livets akter før de ta’r fart
Et lille barn der ik ka sige fra, men bli’r siet fra
Når weekendfar bli’r fuldtidsdranker i den frie bar
Et trekantsdrama mellem dig og far
Og alkoholen som den knap så rare manipulerende sparringspartner
For far han makker ret og jagter promiller i blodet
Mens du mærker angsten stige dig til hovedet
Det ligner ik noget med DRUK, men livet er smukt
For far, når han ta’r på virkelighedsflugt
Og du bli’r et produkt af det lort som du glor på!
Mistilliden vokser til en mand du ik ka stole på!
Han er en far som du helt sikkert ik vil lign’
Men du elsker ham… så I finder melodien
Og den er fin: Han finder peace på krigsstien med sprit og billige grin
Mens du grædefærdig finder trøst ved spillemaskinen
Der flere timers underholdning i lidt småpenge
Du fiks på fingrene, af pligt, men ogs’ fordi du digger det
At spille Ninja Kid til tops så tosset som du vil
For hvis du ender game over, vil der komme efterspil
[Omkvæd: Ordkløveren & Jos]
Lille Knægt, giv den op for din far og mor
Som sørger for, at æblet ikk falder langt fra stammen
For inden du får sagt et ord, er dit liv sat i glas og ramme
Med den sociale arv som rettesnor
Lille Knægt, giv den op for din far og mor
Som sørger for, at æblet ikk falder langt fra stammen
For inden du får sagt et ord, er dit liv sat i glas og ramme
Med den sociale arv som rettesnor
[Vers 2: Jos]
Du er lille og fortabt, du er stille og forsagt
Og selvfølgelig er mor intet mindre end forgabt
Du vil vinde hendes agt, og har nærstuderet
Hvert et ord hun siger, vil så nødigt være malplaceret
Inderst inde er du barn, men du’ voksen
Hver gang mor pumper medicin i kroppen
Dopet på tabletter, du er hendes væbner
Så skabet det’ lukket for skeletter - ”du en engel”
Jagter mamas mål, men det svært at score
Når din karakterbog er hendes talmud thora
Alt det lort er svært at gennemskue for en dreng på 12
Der vil klare sig godt, du siger ikke nej til folk
Det feje hold, men du får hurtigt lært spillet:
”vi har det godt, når vores glansbillede holder vand”
Så du sidder vandkæmmet, klar til at svare
På alt andet end hvilken baggrund du har
Du bluffer, så vanære og skam bliver druknet
Vuggegaven er en åben invitation til den lukkede
Mor hvisker sønnikes navn, vil have du løfter arven
At mønsterbarnet får succes før hun kysser graven
[Omkvæd: Ordkløveren & Jos]
Lille Knægt, giv den op for din far og mor
Som sørger for, at æblet ikk falder langt fra stammen
For inden du får sagt et ord, er dit liv sat i glas og ramme
Med den sociale arv som rettesnor
Lille Knægt, giv den op for din far og mor
Som sørger for, at æblet ikk falder langt fra stammen
For inden du får sagt et ord, er dit liv sat i glas og ramme
Med den sociale arv som rettesnor
( Bogstaveligt Talt )
www.ChordsAZ.com