[Omkvæd]
Der' kaos, hva' ska' jeg vågne og stå op for?
Gi' mig noget at slås for
Gi' mig blod sved og tårer - I må ofre
Bare gi' mig noget at slås for
Der' kaos hva' ska' jeg vågne og stå op for?
Gi' mig noget at slås for
Der' kaos men det ka os godt
Være I skulle gi' mig noget kosmos (kosmos)
[Vers 1]
Hjælp mig, hvem er det der banker I mit hovede?
Fortæl mig, lægger Peter anker ve' min mole?
Og sænker, det sig lidt for langsomt ned til bunden?
For tænker jeg det, er mine tanker bar' forskruet!
Eller så er alle andres bare for skruet
Ind I hovedet på dem, til de aldrig når at bruge dem
Jeg har det som et barn der går I skole
Bare bange for at stole på en tavle og et podie!
Så jeg drager konklusionen selv og vælger
Vejen frem, og vejen frem for broen, har min egen kontruktion
Jeg tænker tåget for længe, får lænken på foden
Men hvis jeg mister heltemodet, ja, så strammer jeg en skrue
For aldrig har jeg troet, jeg skulle stå og vente på toget
Og stige på, for at tænke "glemte jeg noget?"
Men nu har jeg endelig forstået, min sang ikk' går af mode
For jeg hamrer på en node og så jeg rammer jeg en tone!
[Vers 2]
Et hjerte der banker, en hjerne der hamrer
Nu er det vel bare mig selv der
Ikke vil være ligesom andre, vil gerne forandre
En verden der brænder - vil ændre!
Jeg ser stjerner der flakser I fjerne galakser
Lanterner og lamper - der blinker
Det som et inferno af kræfter, der fjerner min angst og
Og får skærpet de tanker jeg tænker!
Men jeg mangler en ting så jeg render og leder
Og famler I blinde, når jeg mærker mig frem for
Jeg kan ikke se frem, har vandret så længe og
Desværre er jeg bange for, jeg aldrig vil finde hen
På færden af svar så, så jeg hærder min kampånd
Og tager dem til fange og, får bragt dem I fængsler
Lagt dem I lænker, får terpet dem langsomt
Og lært det jeg mangler til gavn for mit indre
[Vers 3]
Jeg må være en af minoriteterne
For hver og en af mine ord er til dig (næææh)
Nogle af dem er miner der tikker ned
- Det' mine og de springer
Jeg mimer for vil ikke sige hvor I finder dem
Hvor de så end ligger henne
Er det ikk' lige hvor I står og kigger men
Der hvor I sidst så dem, sikkert!
Og misforstå ikk jeg, viser dem ikk' for-
Di jeg, ligesom en bi som ikk' stikker en fjende
Men min mic, med mimik fra min mund
Har lige fundet rimeren I mig igen
Nu hviler det I mig, jeg river mig fri fra
De prioriteter, for Timur er det navn
Som min mor gav til mig, ikk' Simon, ikk' Peter
Forbliver en ener, også seeeeelv, hvis der' kaos
Der' kaos, hva' ska' jeg vågne og stå op for?
Gi' mig noget at slås for
Gi' mig blod sved og tårer - I må ofre
Bare gi' mig noget at slås for
Der' kaos hva' ska' jeg vågne og stå op for?
Gi' mig noget at slås for
Der' kaos men det ka os godt
Være I skulle gi' mig noget kosmos (kosmos)
[Vers 1]
Hjælp mig, hvem er det der banker I mit hovede?
Fortæl mig, lægger Peter anker ve' min mole?
Og sænker, det sig lidt for langsomt ned til bunden?
For tænker jeg det, er mine tanker bar' forskruet!
Eller så er alle andres bare for skruet
Ind I hovedet på dem, til de aldrig når at bruge dem
Jeg har det som et barn der går I skole
Bare bange for at stole på en tavle og et podie!
Så jeg drager konklusionen selv og vælger
Vejen frem, og vejen frem for broen, har min egen kontruktion
Jeg tænker tåget for længe, får lænken på foden
Men hvis jeg mister heltemodet, ja, så strammer jeg en skrue
For aldrig har jeg troet, jeg skulle stå og vente på toget
Og stige på, for at tænke "glemte jeg noget?"
Men nu har jeg endelig forstået, min sang ikk' går af mode
For jeg hamrer på en node og så jeg rammer jeg en tone!
[Vers 2]
Et hjerte der banker, en hjerne der hamrer
Nu er det vel bare mig selv der
Ikke vil være ligesom andre, vil gerne forandre
En verden der brænder - vil ændre!
Jeg ser stjerner der flakser I fjerne galakser
Lanterner og lamper - der blinker
Det som et inferno af kræfter, der fjerner min angst og
Og får skærpet de tanker jeg tænker!
Men jeg mangler en ting så jeg render og leder
Og famler I blinde, når jeg mærker mig frem for
Jeg kan ikke se frem, har vandret så længe og
Desværre er jeg bange for, jeg aldrig vil finde hen
På færden af svar så, så jeg hærder min kampånd
Og tager dem til fange og, får bragt dem I fængsler
Lagt dem I lænker, får terpet dem langsomt
Og lært det jeg mangler til gavn for mit indre
[Vers 3]
Jeg må være en af minoriteterne
For hver og en af mine ord er til dig (næææh)
Nogle af dem er miner der tikker ned
- Det' mine og de springer
Jeg mimer for vil ikke sige hvor I finder dem
Hvor de så end ligger henne
Er det ikk' lige hvor I står og kigger men
Der hvor I sidst så dem, sikkert!
Og misforstå ikk jeg, viser dem ikk' for-
Di jeg, ligesom en bi som ikk' stikker en fjende
Men min mic, med mimik fra min mund
Har lige fundet rimeren I mig igen
Nu hviler det I mig, jeg river mig fri fra
De prioriteter, for Timur er det navn
Som min mor gav til mig, ikk' Simon, ikk' Peter
Forbliver en ener, også seeeeelv, hvis der' kaos
( Timur (2) )
www.ChordsAZ.com