Song: To Kvinder - Breve til Lykke Liv
Artist:  C-Stilen
Year: 2021
Viewed: 43 - Published at: 4 years ago

To Kvinder - breve til Lykke & Liv - skitse 2
En Machacha produktion, C Stilen, yo!

Kære Lykke, det blev nydt, hvert moment vi delte sammen
Som da vi sked det hele et stykke og detonerede rammen med fryd og gammen
Reneste optur, helt uden dykkende sug i maven
Kun den der kilden fra sommerfugle baskende rundt inde i maven
Vores forhold var on and off, glimtvise men intense affærer
Selv når du ikke var nær, bar du skylden for måden, hvorpå jeg agerede
Når du var nær, tog smerten af sted, uro blev afløst af glæde
Pilgrimsrejser mod dit udspring, så mine læber kunne lade sig væde
Du gjorde mig afhængig af dine øjeblikke, alt andet betød nul og niks
Higende efter mere end det givne, sukkende efter dit fiks
Når du var nær, kunne jeg gå på vandet, ænsede ikke onde blikke
Når vi er, er døden ikke, når døden er, er vi ikke
Jeg var så forgabt i dig, at jalousien fyldte mine tanker
Hviskende, at når du ikke brugte tiden på mig, var det nok fordi, at du var sammen andre
Jeg gjorde alt for at holde på dig, men du stod mig ikke bi
Så da jeg indså, at Lykke er, hvad løkke giver, gjorde jeg det forbi

Farvel…
Trompet: Thomas Ingemann

Kære Liv, jeg tog dig for givet, glemte helt at nyde dig i nuet
Jeg skændte dig i overhalingsbanen, tilgiv mig, hvis du følte dig truet
Jeg skulle have passet bedre på dig, holdt om dig, masseret dig med kram
Men yo, jeg håber, du forstår, at jeg havde travlt, jeg var bange for ikke at nå frem
Og måske jeg var for styrende, når jeg søgte at implementere ændringer
Der gjorde, at du i større udstrækning ville leve op til mine forventninger
Jeg skulle have accepteret dig, som du nu så ud, elsket dig som du var
Men, hvis man kun drømmer fremadrettet, så er det sgu ret svært at erfare
Jeg prøvede at skride fra dig flere gange, men du ville ikke forlades
Du fjernede mønten under min tunge, bød guderne trods, du snød Hades
På gode dage var du smuk, på de dårlige var du en mær
Og hvis medgang og modgang afvejes, er sol og torden, så lige meget vejr?
Regnestykket fik mig til at set det i øjnene, du ved facit
At hvis de første stunder var vidunderlige, så var resten mareridt
Rullesten i et sisyfos-forhold, selvforskyldt uden alibi
Jeg tager ansvar, hvis jeg fuckede op, er det også mig, som gør det forbi

Farvel…

Trompet: Thomas Ingemann

( C-Stilen )
www.ChordsAZ.com

TAGS :