[Lyric] Trøstepræmier (Kasper Spez)

[Vers 1]
Så jeg anerkender det umiddelbare liv, og prøver at leve mit eget
Med hænderne begravet I rusen af bagsiden af medaljen
Hænger med en skyggeflok af medkrigere I svigtgule farver
I evig ynkelig kamp I vindernes dal hvor de glemte stopper med at skrige på et tidspunkt
Det' først der vi forstår det gør ondt
Mens vi går repeat-knappen I bedene hele året rundt
Vi er en flok vildledte, ligesindede dagdrømmere
På virkeligsflugt fra alt der klistrer til kassen
Vi går til maskebal iført hæmsko og prøver at fordøje
Folk snakker lort, og vi ikke selv har en skid at tilføje

[Omkvæd]
Vi havde dem så tætte ind på kroppen vi blev bange for dem
Men vi havde for travlt med at skrive sange om dem
Vi var så gode til at drømme, så elendige til at tro
Men vi gjorde vores job, skål I trøstepræmier, bare I dag
Vi havde dem så tætte ind på kroppen vi blev bange for dem
Men vi havde for travlt med at skrive sange om dem
Vi gjorde vores job, skål I trøstepræmier, bare I dag
[Verse 2]
Men lad vandet under min bro blive til guld, jeg kan veksle
Til et par gode stunder fremover, sammen med en jeg kan.. heh
Jeg vil ikke have nogen undskyldning, mærkedag, whatever
Jeg vil danse til den fest hvor bandet spiller vores sang på repeat
Så lad os fix' lidt naivitet og lege vi' ligeglade
Om vi så skal pudse vores glorier med vin fra Syndegade
Lad mig kigge, søge, elske, noget jeg kan bygge videre på
Noget jeg kan mærke ude I den langfinger vi skal gi' verden
For selvforagten den ligger lige til højrebenet
Og den smager og lugter så tragi-komisk gang på gang, så
Lad os finde hinanden I en moderne verden, Bluetooth-love-affære
Skål med mig, kys mig, fordi du ikke kan lade være

[Omkvæd]